Leif – fra ensomhed og isolation til fællesskab og energi

Jeg har hele mit liv haft fysisk krævende arbejde – siden jeg var 12 år. Nu er jeg slidt op. Min krop kan ikke mere – jeg har slidgigt, skæv ryg, rygerlunger og konstante smerter.  Jeg har haft gentagne depressioner og er i behandling herfor. Jeg lider af panikangst og social fobi og har haft et årelangt misbrug af tobak, alkohol og stoffer, som jeg – uden hjælp – selv er trappet ud af for 16 år siden. På grund af min depression og alle mine smerter faldt vennerne fra – så jeg har de seneste år levet meget isoleret og uden et netværk.

Jeg har i lang tid ikke haft noget ordenligt job.  Jeg har været sygemeldt, på sygedagpenge og kontanthjælp. I den forbindelse har jeg deltaget i flere arbejdsprøvninger og alle mulige projekter i jobcentrene – men uden nogen effekt, fordi jeg ikke følte, at der var nogen mening med det. Det hjalp mig ikke.

Og så kom jeg i et aktiveringstilbud hos ITK 2. Og det har gjort en stor forskel! Jeg kom med en forudindtaget og meget negativ holdning og tænkte, at nu skulle jeg deltage i endnu et meningsløst projekt. Men meget hurtigt ændrede situationen sig. Jeg fik noget at stå op til – jeg fik et netværk af mennesker, der regner med, at jeg kommer hver dag. Jeg deltager i cirkeltræning, kost & ernæring, spinning og boksetræning flere gange om ugen, har ingen problemer med at være sammen med mange mennesker og glæder mig til at møde hver morgen.  Det gør jeg, fordi jeg oplever et fællesskab, som jeg har savnet i mange år. En følelse af at høre til et sted og en lyst til at stå op hver morgen og møde op i ITK 2’s hus.  Et hus fyldt med energi, god stemning og fremfor alt sammenhæng. Det skaber logik for mig og det betyder, at jeg har lyst til og troen på, at jeg kan yde en indsats i forhold til at skabe et sammenhængende liv for mig selv. Der er på kort tid sket en stor forandring med mig – fra ensomhed og isolation til fællesskab og energi. Mine fysiske skavanker har ikke ændret sig – men oplevelsen af smerter påvirkes jo af, hvordan man har det psykisk – og det kan jeg mærke. Jeg har smerter, når jeg har deltaget i hård fysisk træning og har været nødt til at tage ekstra smertestillende medicin – men humøret er bedre og så kan smerterne bedre håndteres.

Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.